Hvordan kommer man på hospice?

Man udfylder en ansøgning sammen med sin egen læge eller den læge, der har ansvaret for behandlingen for tiden.

Ansøgningen findes på Hospice Søndergårds hjemmeside, den sendes eller faxes til Hospice Søndergård og dér visiteres alle henvisninger. Efterfølgende modtager ansøgeren et brev som svar på ansøgningen. De mest syge mennesker kommer ind først og der er som sådan ikke en venteliste. Man kan indkaldes med 1-2 dages varsel, når der er en ledig plads.

Der er frit hospicevalg i Danmark, og det offentlige betaler transport til egen regionsgrænse, så ønsker man ophold i en anden region i landet, kan egen betaling af transport komme på tale.