OK-Fonden

OK-Fonden er en non-profit fond og har således ikke til formål at skabe formue. Vi er hverken bundet af politiske eller religiøse særinteresser. Vi arbejder for at forbedre forhold og livskvalitet for ældre, handicappede og svage grupper i bredeste forstand.

Vores primære virkeområde er plejehjemsdrift. Vi driver således en række plejehjem landet over, dog mest koncentreret omkring hovedstadsområdet. Derudover driver vi psykiatriske tilbud, hospice og administrerer en lang række senior-/ ældrebofællesskaber. Vi tilbyder endvidere byggeherrerådgivning og -administration via vores byggeafdeling. Desuden tilbydes hjemmepleje i Vejle og fra 2011 i Frederiksberg.

Ønsker du mere information om OK-Fonden er du velkommen til at kontakte os. Se nærmere på OK-Fondens hjemmeside.